Vejledning samt aftercare instruktioner

Din Nouveau Contour specialist: Stine Gulbæk Nielsen

Dit helbred

Hvis du lider af én eller flere af følgende tilstande, tilrådes det ikke at få påført Permanent Make-up.

  • Diabetes
  • Hæmofili
  • Kronisk hudsygdom
  • Kontakt allergi
  • Immunlidelse
  • Kardiovaskulære sygdomme
  • Brug af antikoagulanter
  • Påførelse på områder der har været udsat for et plastikkirurgisk indgreb eller strålebehandling
  • Påførelse på områder som mørke modermærker, hævelse eller anden form for irritation
  • Du må ikke være påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer, når Permanent Make-up påføres/tatoveres.
  • Hvis du er gravid, frabedes det at få påført en kosmetisk tatovering.
  • Sørg for at være veludhvilet og at have spist ordentligt ved ankomsten til din behandling.
  • Informér specialisten omkring alle de omstændigheder, som du føler kunne være relevant (Såsom medicinforbrug, allergier, dermatologiske behandlinger, overfølsomheder osv.)

3 dage inden din behandling bør du undgå

Alle helsekostprodukter eller kosttilskud, alt smertestillende medicin (foruden Panodil), fiskeolietabletter og andet, der kan virke blodfortyndende. 24 timer inden skal du yderligere undgå stærkt og saltet mad, samt koffein.

Det tager ca. en uge for såret at hele, men op til 30 dage efter behandlingen, vil du stadig frastøde pigmentfarve. Dit overordnede helbred, samt din fysiske tilstand, kan dog have indflydelse på varigheden af denne periode. Det endelige resultat kan først vurderes efter ca. 8 uger, hvorfor man også først kan komme til en efterfølgende behandling på dette tidspunkt.
Uanset hvad, kan man altså ikke rette på din tatovering. Tidligere, da der udover hævelse, er en helingsproces i gang, kan man ikke anse en behandling som færdiggjort, før minimum én “touch-up” har fundet sted.

God personlig hygiejne er essentiel i løbet af helingsprocessen.
Umiddelbart efter påførelsen af Permanente Make-up, bør der smøres salve på, som du kan købe i klinikken eller på apoteket.

Tatoveringssåret bør behandles således

  • Lad være med at røre/pille i din kosmetiske tatovering, så meget som muligt.
  • Smør salven på såret, som du fik anbefalet af din specialist (Gerne med en vatpind, ellers med rene hænder). Benyt ingen andre salver og lad ikke andre bruge din salve.
  • Gør ikke brug af desinficerende eller antiseptiske midler på såret.
  • Brug hverken plaster eller bandage på den Permanente Make-up.
  • Bær ikke tætsiddende eller beskidt tøj ovenpå den Permanente Make-up.
  • Du må under ingen omstændigheder bruge make-up på såret i løbet af helingsprocessen. – den første uge minimum.
  • Du skal undgå kontakt med badevand i løbet af helingsprocessen (swimmingpools, boblebad, samt naturligt badevand). Brusebad er tilladt.
  • Undgå også sauna og dampbade.
  • Eksponér ikke det tatoverede område for sol eller solarium (heller ikke selvom solbeskyttelse er påført). Benyt altid solbeskyttelse med høj faktor, når du solbader, efter den Permanente Make-up er helet.
  • Kontakt din familielæge, hvis du oplever ekstrem rødme, hævelse, blødning, misfarvning af såret, puds eller smerte.
  • Undgå træning til der er kommet skorpe på såret. ( Dette tager ca. en uge)

Information omkring risici ved påførelse af en kosmetisk tatovering eller permanent make-up

Du har besluttet dig for at få påført en kosmetisk tatovering eller Permanent Make-up. Jeg føler mig forpligtet til at informere dig om de mulige risici, der kan opstå som følge af dette.

Ved påførelse af en kosmetisk tatovering eller Permanent Make-up, sker der en penetration af huden.

Udstyret der benyttes skal være i orden og teknikkerne skal udføres korrekt, for at undgå eventuelle smittefare med sygdomme, der kan overføres via blodet, såsom Hepatitis B eller C. Mangelfuld rengøring eller dårlig hygiejne (fra enten dig eller din specialist), kan også resultere i et inficeret sår, som kan skade din kosmetiske tatovering eller din Permanente Make-up, eller skade udseendet på denne.

Jeg ønsker, at få dig som kunde til at forstå, at det er en større behandling med eventuelle risici. Du skal, når du har besluttet dig for at få udført denne type af behandling, have forstået, at din behandler arbejder i levende væv og at folk reagerer forskelligt.

Vi har alle forskellige hudtyper, hudtilstande og forskellig livsstil (brug af medicin, soldyrkning osv.) og dette har alt sammen indflydelse på din Permanente Make-up og nogle individer afviger ind i mellem fra det teorien forudsiger.

Dette er en behandling, der afhænger af din behandlers færdigheder, men det afhænger også af din tilgang til behandlingen. For at opnå det bedst mulige resultat, bør du følge anvisningerne inden din behandling, samt følge efterbehandlingen nøje.

I sjældne tilfælde kan kunden/du afstøde alt pigmentet. Det kan både være forårsaget af, at du ikke har fulgt retningslinjerne inden din behandling, at du ikke har været sandfærdig omkring kontraindikationer (formular til informeret samtykke), men ind i mellem er der også enkelte uforklarlige tilfælde. Dette er noget behandleren ikke kan forudsige og derfor ydes der ikke tilbagebetalinger i disse tilfælde, da det er en mulig risici ved denne type af behandling.

Inden du skal have lavet din kosmetiske tatovering eller din Permanente Make-up, vil du blive bedt om at udfylde en formular til informeret samtykke online. Formularen skal udfyldes på dagen for behandlingen og modtages i klinikken. Denne formular indeholder en række spørgsmål om dit generelle helbred og denne procedure er for din egen sikkerheds skyld.

Efter behandlingen er det vigtigt, at du følger disse regler

Du skal smøre dine bryn hver time det første døgn, og hver anden time om natten. Når de 24 timer er gået, skal du smøre hver morgen, middag og aften indtil såret er helet. Brynet skal smøres med panthenolsalve, som du både kan købe på apoteket eller i klinikken.

Formularen til informeret samtykke tilhører specialisten og vil blive behandlet med fortrolighed.